Bedste neopren waders:
Sådan finder du de rigtige for dig

Baseret på vores research og analyser Vi har udvalgt produkter, der scorer højt på de parametre, vi vurderer dem på, men ikke en udtømmende liste over alle produkter på markedet.

På grund af manglende opdatering har vi fjernet alle annoncelinks i artiklen.

5 udvalgte produkter
Baseret på analyse
Udarbejdet af research-specialister Bag Adventuresports er et specialiseret hold af eksperter indenfor forbrugsgoder, hvis fornemmeste opgave er at give dig den bedste vejledning til at finde det bedste produkt til dit behov.

Når du skal ud og fiske, er det nødvendigt med gode gummistøvler. Neopren waders er meget populære blandt lystfiskere i koldt vand. De kan blive for varme om foråret og særligt sommeren, men resten af året er de ideelle.

Neopren er syntetisk gummi med luftbobler. Det er et fleksibelt materiale, der har en god isoleringsevne, så de varmer godt om dine fødder. Neopren er også forholdsvist billigt, så du kan sagtens få waders på tilbud. Åndbare waders vil ofte egne sig godt til om sommeren, og derfor har de fleste seriøse lystfiskere et par af hver.

Du kan finde nogle af de bedste neopren waders i vores guide. Vi har udvalgt forskellige af de bedste par på markedet, så du kan finde lige præcis dét, der egner sig bedst til dig og dit behov.

test-guiden

En test-guide, som denne, er en artikel, der analyserer produkter via en gennemgang af bl.a. anmeldelser og tests.

De 5 bedste i test-guiden 2023:

Hvad skal du overveje, før du køber et neopren waders

  • Fisker du ofte? Du skal overveje at købe waders i god kvalitet, da du hurtigere vil slide på dem, hvis du ofte fisker. Tager du kun afsted engang imellem, kan du måske nøjes med et par billigere modeller, men husk stadig at kvalitet giver dig tørre fødder og det bedste greb.
  • Hvor fisker du? Fisker du i de danske farvande, skal du have neopren waders i 5 mm neopren, da det ellers kan blive for koldt at stå længe i vandet. Hvis du fisker i Danmark hele året rundt eller i udlandet i koldere vand, så er 5 mm nødvendigt. Det vil give dig en bedre oplevelse.
  • Vadefiskeri eller kystfiskeri? Forskellige neopren waders egner sig til forskelligt fiskeri. Det kan være sålen på støvlerne, hvor en gummisål er bedst til vadefiskeri, og filtsål er bedst til kystfiskeri. Filtsålen har et godt greb, hvis du går på glatte sten.

arrow-more

Sådan vurderer og udvælger vi produkter på Adventuresports

Vores research team har gennemgået markedet og fundet nogle af de bedste produkter og forhandlere lige nu. Vi har partnerskaber med de fleste store forhandlere, og selvom disse kan have indflydelse på udvalget af produkterne i artiklen, beror vores anbefalinger endeligt på redaktionens professionelle vurdering af de bedste produkter.

Vi vurderer og sammenligner produkter i artiklen på:

    1
  • Officielle og uvildige tests af produkter
  • 2
  • Kundeanmeldelser
  • 3
  • Specifikationer, egenskaber, fordele og ulemper ved produktet
  • 4
  • Garantier, service og omdømme hos forhandleren
  • 5
  • Viden om præferencer hos vores læsere

Vi holder disse parametre op imod pris og kvalitet og kommer med vores subjektive vurdering og anbefalinger til dig. Det er vigtigt at være opmærksom på, at rækkefølgen af produkter ikke er en rangering af produkterne, men nærmere en gennemgang af nogle af markedets bedste produkter til forskellige behov.

Vores labels såsom “Bedst i budgetklassen”, “Bedste trådløse model” ,“Høj værdi for pengene” osv. - er en individuel, uafhængig vurdering af den research-ansvarlige baseret på den førnævnte metode på det pågældende tidspunkt.

Vores udvalgte neopren waders

Abu neopren waders

Abu neopren waders

Læs vores anmeldelse
Mitchell Neopren waders
Lager

Mitchell Neopren waders

Budgetvenlige waders Gå til bedste pris
599 Kr. hos Fisk På Krogen
Læs vores anmeldelse
Lager

Scierra Kenai neopren waders - indbygget gravel guard

Scierra Kenai vinder i Friluftsmagasinets test af de 3 bedste neopren waders.

Anmelderen skriver om produktet: ”Selvom disse waders ikke er udstyret med et vadebælte, så får du til gengæld den absolut bedste kvalitet og komfort.

Du finder ikke en bedre neopren waders end Scierra Kenai”. Eksperterne er begejstrede for, at wadersene er så lette, har god slidstyrke, og at de har indbygget gravel guard.

Dagens bedste priser og tilbud på Scierra Kenai neopren waders:

Mere om Scierra Kenai neopren waders

SPECIFIKATIONER

  • 5 mm blødt og fleksibelt neopren for ekstra komfort
  • 100 % vandtæt
  • S-Seal teknologi (ekstra slidstyrke)
  • Ekstra forstærket rundt omkring knæene
  • Indbyggede gravel guards
  • En stor frontlomme med en magnetisk lukkemekanisme
  • Sidelommer med vandtæt lynlås
  • Justerbare seler for ekstra komfort
  • Indbygget neopren sko

Scierra er muligvis markedets mest populære waders, og de har i mange år domineret markedet. Scierra Kenai har 4 mm neopren med en profilsål.

De har en god pasform og masser af bevægelsesfrihed. Selerne er behagelige med velcrolukning, og der er en lomme i fleece til at varme hænderne i. Den har endnu en lomme med lynlås, hvor du kan lægge dit grej. Scierra er kendt for at producere slidstærke waders, så det er et godt køb, da de vil holde længe.

Neoprenen er meget fleksibel og let. Wadersene har et ekstra lag neopren på knæene, så der er god slidstyrke. Gummisålen er blød og har god komfort, som er ideelt til, når du skal fiske i længere tid eller gå en tur langs vandet – ideelt til kolde dage ved kysten.

Fordele og ulemper ved Scierra Kenai neopren waders

Fordele

  • Let og fleksibelt neopren
  • Giver mulighed for fri bevægelighed
  • Kvalitets gummistøvler

Ulemper

  • Højere prisklasse

Abu neopren waders - gode hele året rundt

Abu Garcia neopren waders har 4 mm neopren, så du kan holde dig varm i vandet året rundt. Wadersene er både vandtætte og isolerende.

Du står solidt fast på stenene med disse waders. De er lavet af holdbare materialer, så du får et par kvalitetswaders til en god pris.

Abu Garcia neopren waders har 4 mm neopren, hvilket gør dem oplagt at bruge året rundt. Wadersene er både vandtætte og isolerende, så varmen bliver inde og vandet ude.

Abu neopren waders

Mere om Abu neopren waders

SPECIFIKATIONER

  • Farve: Sort
  • Aktivitetstype: Fiskeri
  • 4 mm neopren
  • Fast støvle
  • Materiale: neopren

Støvlerne har en filtsål, som sørger for et godt greb, når du går rundt på sten, som kan være glatte. Selerne er i neopren for at give god komfort. På knæene er der forstærket, så du nemt kan sidde på knæene uden at slide dem ned.

Modellen har en brystlomme, hvor du kan have noget af dit grej liggende. Lommen er dog ikke vandtæt. Du får det alt sammen til en formidabel pris. Kvaliteten er ikke helt i top som nogle af de dyrere modeller, men til gengæld får du waders til en god pris.

Hvis du ikke så ofte er ude at fiske, kan det være en fordel for dig med en billigere model som Abu

Fordele og ulemper ved Abu neopren waders

Fordele

  • God pris
  • God pasform
  • God i koldt vand

Ulemper

  • Ikke så holdbare som nogle af de andre modeller

Kinetic neopren waders - mange features til prisen

Kinetic bliver kåret som ”bedste billige neopren waders” af Friluftsmagasinet. De er meget begejstrede for den store forlomme til grej, de 4 mm neopren og stropper med velcrolukning. De skriver om produktet: ”Du får enormt meget for få penge. Wadersene har alt, hvad du behøver som begynder, eller hvis du dyrker vadefiskeri i mindre grad”.

Friluftsland har tjekket holdbarheden, og Kinetic fik ingen revner, huller eller tegn på utæthed.

Dagens bedste priser og tilbud på Kinetic neopren waders:

Mere om Kinetic neopren waders

SPECIFIKATIONER

  • 4 mm neopren
  • 100 % vandtæt
  • Stropperne har en velcrolukning
  • 1 stor frontlomme med plads til grej
  • Ekstra forstærkning på knæene
  • Indbygget vadestøvler med filt- eller gummisål

Kinetic NeoGaiter er de bedst sælgende waders fra producenten. Den popularitet skyldes uden tvivl, at du får meget for pengene. Hvis du er begynder i fiskeri, så er wadersene ideelle til dig.

Neoprenen er 4 mm, og syningerne kan mærkes, da de ikke er forseglede, men der er stadig god bevægelsesfrihed i wadersene. De har en frontlomme med meget plads, forstærkning på knæet, velcrolukning og indbyggede vadestøvler.

De er ideelle til dig, der gerne vil have et par billige neopren waders, som samtidig præsterer godt. Hvis du ikke er lang tid i vandet, kan de bruges til vadefiskeri i Danmark.

Du kan få to forskellige såltyper: med filtsål og gummisål. Filtsålen er god til vadefiskeri ved kysten, hvor du måske skal gå på glatte sten, og gummisålen er god til vadefiskeri ved sø og å.

Fordele og ulemper ved Kinetic neopren waders

Fordele

  • Populær model
  • God pris
  • Mange features til prisen

Ulemper

  • Mere stiv end andre modeller, ikke den bedste til koldt vand

Prologic Max5 neopren waders - gode neopren waders til jagt og fiskeri

Prologic Max5 får en god anmeldelse på Youtube. Wadersene bliver rost for at være meget nemme at tage på, at være komfortable, syningerne er tapet ind, og stropperne er elastiske. De er fleksible og har en forlomme, hvor du kan putte forskellige genstande i.

Designet er i camouflagefarver, så du kan bruge dem til både jagt og fiskeri, hvis du skal ligge i skjul i vandkanten.

Dagens bedste priser og tilbud på Prologic Max5 neopren waders:

Mere om Prologic Max5 neopren waders

SPECIFIKATIONER

  • 4,5 mm neopren med tapede sømme – god strækbarhed
  • Elastiske seler med logo og gode spænder
  • Frontlomme med vandtæt lynlåse og meshopdeling
  • Indvendig lomme, der kan tages af eller vippes ud på udvendig side. Her sidder også en retractor.
  • D-ringe ved seler
  • Forstærkede knæ
  • Støvlefoden er lavet af gummi, der er kulde og klorresistent
  • Sål med godt mønster

Prologic Maz5 er 4,5 mm neopren waders med tapede syninger, som giver god vandtæthed. Efter Dam Comfortzone er den model i oversigten med tykkest lag neopren. Det betyder, at du nemt kan bruge dem i koldt vand.

Støvlen er en gummistøvle med god pasform og gummisål. Stropperne på wadersene er strækbare og elastiske, og de har en stor frontlomme. De er nemme at få af og på.
Det kan være en fordel, hvis du pludselig skal i vandet, fordi du har fået noget på krogen, når du står ved vandbredden og fisker.

Fordele og ulemper ved Prologic Max5 neopren waders

Fordele

  • Holdbare
  • Nemme at tage på
  • 100 % vandtæt

Ulemper

  • Støvler er ikke højeste kvalitet
  • Større størrelser
Budgetvenlige waders test-guiden

Disse labels er en individuel, uafhængig vurdering af research-ansvarlige baseret på den førnævnte metode på det pågældende tidspunkt.

Mitchell Neopren waders - prisvenlige waders, der holder dig varm og tør

Wadersene fra Mitchell passer til dig, der fisker i køligere omgivelser. Wadersene er lavet i neopren, som er designet til at holde dig varm i det kolde vand. Vadebukserne er også konstrueret med støvler, som allerede er syet fast til wadersene. Du skal derfor ikke bruge tid på at finde separate støvler.

Mitchell Neopren waders
Budgetvenlige waders

Dagens bedste priser og tilbud på Mitchell Neopren waders:

  • Vandtæt
  • Varm
  • Robust

Mere om Mitchell Neopren waders

SPECIFIKATIONER

  • Materiale: neopren
  • Justerbare skulderstropper med velcro
  • Brystlomme foran

Brugerne på Amazon er også begejstrede for wadersene fra Mitchell. 216 brugere har samlet set givet modellen en score på 4.5 ud af 5 stjerner. Størstedelen af brugerne skriver, at wadersene er gode til prisen. Flere fremhæver også, at wadersene holder dig varm selv ved minusgrader. En bruger skriver dog, at overgangen fra sko til bukser kan irritere læggen. Det kan du nemt løse ved at bruge et par tykke strømper. Alt i alt er brugerne godt tilfredse med produktet.

Hvis du plejer at fiske i vand ved lave temperaturer, kan du overveje at investere i wadersene fra Mitchell. Wadersene er lavet i det isolerende materiale neopren, som sørger for at holde dig varm på fisketuren. Vadebukserne er også lavet med dobbelte syninger og tapede søm, som gør dem 100% vandtætte. Du kan derfor roligt tage på fisketur i køligere omgivelser. Wadersene sørger for at holde dig varm og tør.

Wadersene fra Mitchell er lavet i en bootfoot-model, hvor bukser og støvler er syet sammen på forhånd. Du kan derfor nemt trække wadersene af og på, når du skal på fisketur. Du skal ikke bruge lang tid på at blive klar til at fiske.

Mitchell Neopren-waders er også lavet i en højde, der går dig til brystet. Du kan derfor fiske på dybt vand uden at bekymre dig om at blive våd.

Nogle af brugerne på Amazon skriver, at wadersene kan være lidt for lange i benene. Heldigvis er de varme waders designet med justerbare stropper. Hver strop er blevet udstyret med velcro, så du nemt og enkelt kan indstille wadersene til din højde. Du får derfor et par vadebukser, som passer til din kropsbygning.

Wadersene er også udstyret med en brystlomme på forsiden. Den smarte lomme gør det muligt for dig at opbevare grej eller værktøj i lommen. Du kan hurtigt komme til dit grej i lommen, hvis der opstår udfordringer med udstyret, mens du fisker.

Mitchell Neopren-waders er noget for dig, der ønsker et par prisvenlige waders, som kan holde dig varm og tør på fisketuren.

Fordele og ulemper ved Mitchell Neopren waders

Fordele

  • Dobbeltsøm
  • Kvalitetsdesign
  • Holder på varmen
  • Justerbare skulderstropper

Ulemper

  • Overgangen fra sko til bukser kan irritere læggen.

Hvad du skal vide om neopren waders

Neopren er fantastisk til at holde dig tør og varm, når du er ude og fiske eller laver industriarbejde. Det er ikke åndbart og egner sig derfor ikke til om sommeren, men til resten af årets koldere temperaturer. Materialet er holdbart og sørger for, at wadersene kan holde i mange sæsoner.

Når du skal købe dine neopren waders, skal du overveje størrelsen på dem. Neopren strækker sig under brug, og det giver en behagelig waders. Det er en god idé at have plads til andre beklædningsgenstande under og at følge de størrelsesanvisninger, producenten giver.

Der findes forskellige typer af neopren waders. Der er modeller med en neoprenstrømpe, som skal bæres med en vaderssko, og dem der allerede har en gummistøvle eller vadersstøvle integreret.

Det er en god idé at have et vadebælte, som passer omkring din torso, da det kan forhindre vand i at trænge ind.

Kilde: Ollyskins.com

Guide: Sådan vælger du de bedste neopren waders

Neopren wadere er oplagte til, når vejret er koldt. Til fluefiskeri kan du godt nøjes med åndbare waders. Forskellen på dem er, at neopren er lavet af gummimateriale, som har forskellige slags tykkelse.

Jo tykkere lag neopren jo varmere er dine waders. De vil ofte ligge på 3 mm til varmere vejr og 5 mm for koldere vejr. Neopren waders er billigere end de åndbare. Dog vil de være for varme til sommeren, hvis vand og vejr er varmt, fordi det er svært at ånde gennem dem.

Når du skal vælge de bedste neopren waders, kommer det an på dit behov. De fås ofte med filtsål eller gummisål. Det kommer an på, hvor du skal fiske, hvilken sål du skal vælge.

Kilder: Thewadinglist.com

Hvordan rengør jeg neopren waders?

Neopren er et modstandsdygtigt og holdbart materiale. For at de holder længst muligt, skal du skylle dem efter brug og hænge dem til tørre. Det vil fjerne sand og snavs til næste gang, du skal bruge dem.

Når du skal rengøre dine neopren waders, er det en god idé at give dem en grundig rengøring. Du skal vaske dem i hånden med et mildt rengøringsmiddel med lunt vand. Skyl dem af og hæng dem til tørre. Du kan skrubbe mudder og lignende af med en klud eller svamp. Husk også at vaske dem med vrangen udad. Der er måske snavs på ydersiden, men lugten sidder fast i indersiden.

Du opbevarer dine neopren waders et sted, der er køligt, mørkt og tørt. Varme nedbryder gummiet, og det samme kan sollys. Fugt kan fremme bakterievækst. Det bedste er at hænge dem i et mørkt, tørt skab. Du kan putte avis i støvlerne for, at de holder deres form.

Hvordan kan du reparere dine waders?

Når du finder lækagen, kan du forsegle det med vandtæt gummicement:

  • Vend dem udad og læg dem fladt på bordet.
  • Brug noget tungt til at holde dem nede.
  • Læg noget vokspapir eller andet materiale under, hvor du lapper.
  • Rengør det beskadigede område med alkohol og put en klat Aquaseal eller andet på hullet.
  • Ved større huller skal du bruge lappemateriale.
  • Det skal tørre natten over.

Det vil alt sammen forlænge levetiden på dine waders betydeligt.

Kilder: Fishingpnw.com og Fisherandhunter.com

Beskrivelse af kilder og tests

Vi håber, du fornemmer, at der ligger et stort arbejde bag denne artikel. Vi ønsker at give dig en objektiv vurdering af samtlige produkter, og derfor læner vi os op ad både officielle forbrugerråd, eksterne eksperter samt forbrugernes egne anmeldelser på tværs af både danske og internationale webshops. Vores research-team har gransket markedet og undersøgt alle relevante kilder.
I vores arbejde har vi anvendt følgende ekspertkilder og tests:

Ekspert- og testkilder

Friluftsmagasinet

Friluftsmagasinet skriver om nyheder og anmelder produkter inden for friluftslivet. Alle skribenter og anmeldere har erfaring med friluftsliv på den ene eller anden måde.

Friluftsmagasinet anmelder Sierra Kenai som deres topscorer. Udover Sierra Kenai er Kinetic NeoGaiter også anmeldt, og den får andenpladsen som ”bedste billige neopren waders”. Dan Comfortzone også anmeldt.

Anmeldelsen er opdateret: august 2021
Du kan se anmeldelsen her

Ollyskins

Ollyskins er dedikeret til waders, arbejdstøj og at informere læseren om de emner på bedst mulig måde. Ollyskins laver selv vandtæt tøj i arbejdsøjemed.
Du kan se artiklen her

The wading list

The wading list skriver om rejser, udstyr og friluftsliv. De har lavet en flot og grundig artikel om neopren waders og give eksempler på nogle af deres favoritter.
Du kan se artiklen her

Fishing pnw

PNW fishing er dedikerede til at skrive om fiskeri, fisk, udstyr osv. Det er en vaskeægte nørdet fiskeri side, hvor de også skriver om, hvordan man vedligeholder sine neopren waders.
Du kan se artiklen her

Fisher and hunter

Fisher and hunter er – som navnet antyder – passionerede omkring fiskeri og jagt. De skriver om anbefalet udstyr dertil.
Du kan se artiklen her

Kundeanmeldelser

Amazon

Amazon er en af de største internetsider, hvor du kan købe alverdens forskellige produkter. Forbrugerne anmelder produkterne, som giver dig et godt overblik af, hvordan forbrugerne modtager produktet.

Mitchell neopren waders er anmeldt på Amazon.
Du kan se anmeldelsen her

Google

Google er en søgeside, som de fleste bruger, men er det også muligt at skrive anmeldelser af de produkter, som du køber. Det kan give en god indikation af, hvad forbrugerne synes om produktet.

Abu Garcia er bedømt af forbrugerne på Google, der har givet et antal stjerner og en kommentar.
Du kan se anmeldelsen her

FAQ

Hvilke neopren waders er de bedste?
Vi har valgt Scierra Kenai som topscorer. De er god kvalitet, har gode funktioner og er lavet af 5 mm neopren.
Hvad skal jeg overveje, før jeg køber neopren waders?
Du skal overveje, hvad du skal bruge dem til, og om de derfor skal have gummisål eller filtsål. Det er også vigtigt, hvor tykt neopren de skal være lavet i for at kunne holde dig varm.
Hvordan rengør man neopren waders?
Du kan vaske dem i hånden med et mildt rengøringsmiddel og lade dem tørre efterfølgende. Du kan skrubbe dem med en klud eller en svamp.
Hvor lang tid vil neopren waders holde?
Passer du godt på dem, kan du godt få en levetid på op til 15 år. Det kræver dog den rigtige vedligeholdelse og beskyttelse mod slitage.

Tidligere anmeldte produkter – nu udgået

ghost-img

Nedenfor finder du produkter, som vi tidligere har belyst. Det har ikke været muligt for os at identificere forhandlere af disse modeller, men vi har beholdt dem i artiklen, såfremt informationen skulle være til gavn for dig som læser.

Dam Comfortzone neopren waders

Bedøm denne artikel

Klik på en stjerne for at bedømme