Svømmebriller med styrke:
Find de bedste briller til din næste svømmetur
Baseret på vores research og analyser Vi har udvalgt produkter, der scorer højt på de parametre, vi vurderer dem på, men ikke en udtømmende liste over alle produkter på markedet.
Udvælgelsen af produkter sker på baggrund af research..., men vi afgrænser os primært til produkter tilgængelige på prisportaler eller annonceplatforme. Som udgangspunkt indeholder vores artikler eksterne tests og anmeldelser frem for egne tests. Oplistningen er ikke et udtryk for en rangering af produkter, og annonceaftaler kan påvirke placeringen og udvælgelsen af vores produkter – læs mere her. Læs mere
Hvis du almindeligvis bruger briller eller kontaktlinser, så kan det være lidt af en udfordring at se ordentligt, når du svømmer. Foretrækker du at have svømmebriller på, når du er i vandet, så kan du med fordel vælge et par svømmebriller med styrke.
Vi har samlet 5 af de bedste svømmebriller med styrke. Du kan bruge oversigten som inspiration til dit næste køb af svømmebriller af den bedste kvalitet. Det gør din svømmeoplevelse markant bedre.
I vores guide kan du også læse mere generelt om svømmebriller med styrke, hvilket gør det nemmere for dig at vurdere de enkelte brillers egnethed i forhold til dine behov i vandet.
Vores udvalgte svømmebriller med styrke
En test-guide, som denne, er en artikel, der analyserer produkter via en gennemgang af bl.a. anmeldelser og tests.
De 3 bedste svømmebriller med styrke i test-guiden 2025:
Bemærk, vi har ikke kunne finde uvildige tests i dette emne, og har primært analyseret på kundens egen "test" af produktet i form af alle de kundeanmeldelser, vi har kunne finde om de pågældende produkter, og holdt op imod produktdata og pris.
Mariner Supreme Blå fra Speedo - svømmebriller med styrke til nærsynede
De smarte svømmebriller med styrke fra Speedo er virkelig flotte at se på. De kommer i en klar blå farve, som er gennemgående både for rammen, nakkebåndet, næsebroen, spænderne og de tonede glas. Kun inderbrillen er af mælkehvid plast.
Dagens bedste priser og tilbud på Mariner Supreme Blå fra Speedo:
Mere om Mariner Supreme Blå fra Speedo
SPECIFIKATIONER
- Mærke: Speedo
- Svømmebriller med styrke til nærsynede
- Styrker: -1.5 til -8.0
- Farve: blå
- Farvede linser
- Antidug-behandlede
- 100 % UV-beskyttet
- Justerbare
- Med udskiftelige næsebroer
- Tætte og komfortable
Modellen er helt perfekt til den nærsynede svømmer. Svømmebrillerne med styrke dækker styrker fra -1.5 til -8.0. De tonede linser gør dem også egnede til at bruge over vandet. Det vil sige, at du kan have dem på, mens du opholder dig i svømmehallen eller ved stranden, inden du springer i vandet.
Brillerne har en perfekt og justerbar pasform, da du kan regulere nakkebåndet, og der følger flere forskellige næsebroer med. På den måde får du mulighed for at tilpasse svømmebrillerne helt personligt til dig. Det betyder alverden, at brillerne sidder, som de skal, og at de bliver siddende – også når du giver den gas under vandet.
Ud over den komfortable pasform så får du også et par linser, der er antidug-behandlede. Duggede briller er altid no go. Det slipper du for med de blå svømmebriller fra Speedo. Desuden er du med linserne 100 % UV-beskyttet.
Fordele og ulemper ved Mariner Supreme Blå fra Speedo
Fordele
- Justerbar rem og udskiftelige næsebroer
- Linser, der er antidug-behandlede
- 100 % UV-beskyttet
Ulemper
- Linserne kan ikke have forskellige styrker
Optique med smoke glas fra Primotec - svømmebriller med styrke til langsynede
De enkle, men smarte og meget behagelige svømmebriller Optique med smoke glas fra Primotec med styrke, giver den langsynede svømmer de bedste betingelser for at se ordentligt i vandet.
Du kan vælge forskellige styrker til de to linser, hvilket kan optimere dit syn betydeligt, hvis du har brug for den mulighed.
Dagens bedste priser og tilbud på Optique med smoke glas fra Primotec:
Mere om Optique med smoke glas fra Primotec
SPECIFIKATIONER
- Mærke: Primotec
- Svømmebriller med styrke til langsynede voksne
- Styrke: +1.0 til +8.0
- Farve: sort
- Unisex
- Justerbare via elastik og forskellige næsebroer
- Antidug-behandlede
- Tætte og komfortable
- Med hardbox-etui
Styrkemæssigt dækker svømmebrillerne Optique med smoke glas fra Primotec fra +1.0 til +8.0. Det er en ret stor spændvidde, der rammer størsteparten af de langsynede voksne.
Brillerne er justerbare både via elastikken til baghovedet og den udskiftelige næsebro. Det giver dig den bedste og mest behagelige pasform. De er helt tætte, og på den måde kan du svømme nærmest uden at mærke, at du har svømmebriller på.
Selve linserne fås både i en smoke og i en klar udgave. De er antidug-behandlede, sådan at du ikke får nogen problemer med dug på indersiden af linserne.
Der følger et flot og praktisk hardbox brilleetui med, der kan beskytte brillerne, når de ikke er i brug.
Alt i alt får du et par komfortable, tætte og flotte svømmebriller med styrke, når du vælger disse fra Primotec.
Fordele og ulemper ved Optique med smoke glas fra Primotec
Fordele
- Du kan vælge forskellige styrker til linserne
- Brillerne er justerbare med udskiftelige næsebroer
- Antidug- og UV-filter behandlede
- Tætte og komfortable
Ulemper
- Neutralt design
Primotec Eyeline Optique - model til nærsynede voksne svømmere
Udgaven af Eyeline Optique med klar glas er et lige så glimrende produkt som svømmebrillerne med mørke smoke glas. De kan endda være lidt bedre, for de har en meget stor spændvidde, hvad styrken på linserne angår. De rækker fra -1,5 og helt op til -10.0. Det gør det muligt for endnu flere nærsynede at kunne se klart i og over vandet.
Dagens bedste priser og tilbud på Primotec Eyeline Optique:
Mere om Primotec Eyeline Optique
SPECIFIKATIONER
- Mærke: Primotec
- Svømmebriller med styrke til nærsynede
- Fås i styrkerne -1.5 til -10.0
- Mulighed for forskellige styrker på linserne
- Klassisk design
- Farver: sort og transparent
- Justerbar rem og næsebro
- Linserne er antidug-behandlede
- Fås også med smoke glas
Du kan frit vælge styrker for de to linser, som godt kan have individuelle styrker. Det gør det til et par meget fleksible svømmebriller voksne.
Brillerne er desuden meget komfortable at have på. De kan reguleres via den elastiske rem og den udskiftelige næsebro. De er helt tætte, og du har et godt udsyn gennem linserne. Linserne er antiddug-behandlede, og de har et godt UV-filter. Det gør brillerne ekstra behagelige at bruge i solskinsvejr.
Du kan bruge brillerne både under og over vandet. Det betyder, at du kan se perfekt under hele din svømmetur. De kan bruges både i en svømmehal og ude i det fri. Der følger et praktisk og flot hardbox-etui med til svømmebrillerne.
Fordele og ulemper ved Primotec Eyeline Optique
Fordele
- Den store spændvidde fra -1.5 og til -10.0
- Brillerne er justerbare via remmen og næsebroen
- De er antidug-behandlede og har UV-filter
- Godt udsyn både under og over vandet
Ulemper
- Mindste styrke er -1.5
Guide til køb af svømmebriller med styrke
Vælg svømmebriller med en styrke, der ligger tæt på din egen
Først og fremmest bør du vælge nogle svømmebriller, der har den styrke i linserne, som du plejer at bruge i dine briller eller kontaktlinser. Har du forskellige styrke i dine hverdagsbriller, så kan du med fordel vælge nogle dykkerbriller med den mulighed. I det hele taget gælder det om at bestille nogle briller, der styrkemæssigt ligger så tæt på dine egne som muligt.
Du kan dog ikke forvente, at et par dykkerbriller kan give dig helt det samme klare syn, som dine hverdagsbriller kan. I hvert fald ikke, hvis dykkerbrillerne ikke er lavet af en optiker. En optiker kan tage højde for andre forhold med dine øjne end styrken. En optiker har også andre materialer at lave brillerne og linserne af.
Men et par dykkerbriller eller en dykkermaske med styrke kan du se bedre, end hvis du vælger et par standard-dykkerbriller uden styrke. Gå derfor efter den styrke, der kommer tættest på den, dine egne briller har.
Vælg den type svømmebriller, som passer til dit niveau
Der findes forskellige typer af svømmebriller med styrke. Nogle er til mere seriøs svømning, og andre er mere til at bade med. Hvis du primært svømmer baner, så kan du med fordel vælge nogle professionelle svømmebriller, som typisk hedder noget med ”racing”.
Bruger du mere svømmebrillerne med styrke i stedet for at have almindelige briller på ved stranden eller i svømmehallen, så kan du med fordel vælge en model med større linser, der kan give dig et bredere udsyn.
Vælg et par svømmebriller, der passer til din hovedform
Svømmebriller med eller uden styrke skal sidde ordentligt. De skal sidde så godt, at du nærmest ikke mærker, at du har dem på. Til en start skal de have en størrelse og form, der generelt passer til dit hoved.
Desuden skal de kunne justeres og gerne flere steder, sådan at de kan passe netop dig.
Det kan være svært at prøve formen og størrelsen, når du køber dine svømmebriller online. Du kan gå efter størrelserne, hvis modellen findes i flere størrelser.
Nogle one size briller kan være glimrende til de fleste, da de så kan reguleres via remmen og næsebroen. Selve materialet kan også være fleksibelt, så de passer all-round.
Vælg den farve linser, som passer til dig
Linserne i et par dykkerbriller kan have forskellige farver. Du skal naturligvis vælge dem, der passer bedst til dig. Farverne er ikke kun for æstetikkens skyld, for de har primært en praktisk betydning. De forskellige farver er med til at forbedre dit syn, uanset om du har dem på udenfor eller indenfor. De skal også kunne regulere dit udsyn i forhold til, om der er lyst eller mørkt omkring dig.
- De farvede linser er mest til gavn, når du er udenfor med brillerne på. De kan skærme for solen, der ellers kan risikere at blænde dig.
- Linser med spejleffekt er velegnede til brug på steder, hvor der er meget sollys. De kan fungere som en form for solbriller.
- De linser, der har smoke farve, er velegnede til brug på steder, hvor der er gennemsnitligt med lys.
- De transparente og lyse linser er velegnede, når du er på steder, hvor der er begrænset med lys.
Hvis du har fået styr på dine svømmebriller, men du står og mangler nogle ordentlige svømmefødder, så har vi samlet de bedste i en artikel her. Hvis du er kvinde, og samtidig mangler en badedragt, så har vi også samlet en guide til at finde den helt rette for dig.
Kilder: Swimoutlet.com og Swansuk.co.uk
Hvilke svømmebriller med styrke findes der?
Der findes forskellige typer af svømmebriller med styrke. Dels kan de være forskellige i designet og i styrken i linserne. Der kan også være forskel på, om brillerne skal bruges til almindeligt brug for motionister, eller om de skal bruges til professionelle svømmere.
Er du for eksempel en habil triatlon-udøver, så har du naturligvis brug for et par svømmebriller af en vis kvalitet og robusthed. De skal være både komfortable og have den rette styrke. De har typisk mørke glas, da de skal bruges ude i det fri, hvor lyset kan være skarpt, eller solen kan blænde.
Skal du bruge dine svømmebriller til mere fredelig svømning, så har du også et vist udvalg. Mange af de anerkendte producenter af produkter til vandsport har også svømmebriller i sortimentet. Du kan for eksempel få svømmebriller Speedo eller Arena svømmebriller eller andre mere eller mindre kendte mærker.
Svømmebriller med styrke findes i forskellige kvaliteter, farver, styrker, former og så videre. Nogle fås med UV-filter, og nogle fås som svømmebriller antidug. Begge dele er store fordele.
Du kan også supplere med en god våddragt til dine nye svømmebriller, så du kan holde varmen ordentligt uden problemer.
Kilde: Triathlete.com