Lever du et aktivt liv, hvor du løber, cykler eller træner tidligt om morgenen eller sent om aftenen? Eller er du ofte på længere hikingture, hvor du overnatter i naturen? Hvis det er noget, du kan nikke genkendende til, er denne artikel lige noget for dig.
Når du er ude at træne, løbe eller hike meget tidligt eller sent, kan det være svært at se dine omgivelser. Derfor er en pandelampe ofte det mest praktiske valg, når du står og mangler lys tidligt om morgenen eller sent om aftenen.
Alle pandelamper er dog ikke ens, og det kan være svært at finde den helt rigtige model. Derfor har vi skrevet denne artikel, hvor vi guider dig igennem de seks bedste pandelamper på markedet.
Vi vil gennemgå hver enkelt pandelampe, sammenligne de forskellige modeller og kigge nærmere på både fordele og ulemper ved hver enkelt pandelampe. Alt sammen for at du kan få det bedste udgangspunkt at vælge ud fra.
Til sidst i artiklen har vi inkluderet en FAQ, hvor du kan få svar på de mest hyppigt stillede spørgsmål, når det kommer til pandelamper.
FORHANDLER
TOTAL PRIS
GÅ TIL
Kompakt, robust og fuld af features
Det er vigtigt, at en pandelampe kan modstå lidt af hvert, specielt hvis du lever en aktiv livsstil, hvor du ofte er udenfor. Black Diamond Storm 400 Pandelampe er både vandtæt og støvtæt. Det betyder, at du kan bruge den i alt slags vejr og til enhver form for aktivitet.
Modellen er en kompakt og kan klare lidt af det hele. Derfor er den perfekt til dig, der dyrker ekstremsport eller ofte er ude i den vilde natur.
Black Diamond Storm 400 Pandelampe har en multifacetteret optisk linse og er udstyret med tre forskellige farver natlys. Det giver dig alt det lys, som du har behov for, når du fisker, trekker eller backpacker tidligt om morgenen eller sent om aftenen.
Den kraftige pandelampe har en lysdistance på 100 meter, og det gør modellen til den pandelampe med længst lysdistance i denne artikel.
Sammenlignet med de andre modeller står Black Diamond Storm 400 Pandelampe ud, fordi den er udstyret med en række ekstra features. Udover det kraftige lys og natlys i tre farver får du også Brightness Memory og PowerTap.
Brightness Memory betyder, at pandelampen husker, hvilken lysstyrke du foretrækker. Det betyder, at du ikke skal bruge tid på at installere lyset korrekt, hver gang du skal bruge pandelampen. PowerTap betyder, at du med en enkel og let berøring på siden af lampen øjeblikkeligt kan tænde for det kraftige lys. Du behøver altså ikke at fumle med knapper eller langsom tændingstid. Black Diamond Storm 400 Pandelampe giver dig kraftigt lys lige med det samme.
FORHANDLER
TOTAL PRIS
GÅ TIL
Designet med ergonomi og effektivitet in mente
Noget af det vigtigste, når du skal finde den rette pandelampe, er, hvorvidt pandelampen sidder godt på dit hoved. Hvis den kradser eller sidder løst, bliver det hurtigt helt umuligt at bruge den.
Derfor er Black Diamond Spot 350 Pandelampe designet, så den sidder godt og stabilt på hovedet. Selve lampen vejer 86 gram, men sidder stramt og komfortabelt rundt om hovedet. Det gør den ideel til ekstremsport, hvor det er nødvendigt, at udstyret passer perfekt.
Som ekstremsportsudøver er det ikke usandsynligt, at du kommer til at svømme eller være under vand. Heldigvis er Spot 350 også vandtæt og kan faktisk tåle vand ned til 1,1 meter i op til 30 minutter. Du kan altså ikke dykke med pandelampen, men du kan være under vand i korte perioder.
Ligesom Storm 400 har Spot 350 en multifacetteret linse, der giver mulighed for en række unikke lysindstillinger. Du kan indstille din pandelampe til:
- fuldt lys
- forskellige lysdistancer
- dæmpet lys
- strobelys
- rødt natlys.
Spot 350 har ligesom Storm 400 også Brightness Memory og er på rigtig mange punkter lige så effektiv og kraftig som sin storebror.
Ultralet og genopladelig
Det, der virkelig får BioLite Headlamp 200 til at skille sig ud fra de andre pandelamper i vores artikel, er, at den er både ultralet og genopladelig.
Med sine kun 45 gram er BioLite Headlamp 200 den absolut letteste model, og det betyder, at du som løber dårligt nok mærker lampen mod din pande.
Med den korte batterilevetid på 3 timer ved maksimalt lys og 40 timer ved lavt lys løber BioLite Headlamp 200 forholdsvist hurtigt tør for strøm. Efter genopladning med USB-stik og en powerbank med solceller er din pandelampe dog hurtigt klar igen.
Fordi den er genopladelig, og fordi den kan oplades med solenergi, er BioLite Headlamp 200 en pandelampe, som du kan bruge med god samvittighed.
Udover at være genopladelig og ultralet er denne pandelampe også vandtæt og udstyret med hvidt lys, rødt lys, rødt strobelys, hvidt strobelys og en glidende justering af det almindelige hvide lys.
Det betyder, at du, selvom det regner, kan tage dig en løbetur. Med de røde lysfunktioner kan du ses tydeligere om morgenen og om aftenen. Det røde lys er for nogle rarere at løbe i, specielt om natten, hvor det giver et mindre hidsigt, men stadig klart lys. Lampen er dog noget begrænset, når det kommer til lysdistancen, der lyder på 50 m.
BioLite Headlamp 200 er en rigtig god pandelampe, der er ideel til dig, som gerne vil løbe og gå. Den er dog lysmæssigt begrænset sammenlignet med de andre pandelamper og er ikke egnet til ekstremsport, hvor kraftigt lys er nødvendigt.
FORHANDLER
TOTAL PRIS
GÅ TIL
God pandelampe til løb og vandreture
Petzl Actik Core Pandelampe er ideel til dig, der vil have en god og kraftig pandelampe til dine mange løbeture eller vandreture. Fordi den ikke er vandtæt, vil vi ikke anbefale at bruge den til ekstremsport, hvor vand er indblandet. Det kunne f.eks. være riverrafting eller skisport.
Takket være det meget kraftige lys vil Petzl Actik Core dog være ideel til hiking eller lange vandreture i naturen, hvor det er vigtigt med kraftigt lys for at finde vej. Petzl Actik Core er også ideel til lange vandreture eller naturoplevelser, fordi den ligesom BioLite Headlamp 200 er genopladelig. Det betyder, at du ikke behøver at være bekymret for, at batteriet løber tør midt ude i de norske fjelde eller ude i den mørke skov.
På løbeture vil Petzl Actik Core også være ideel, fordi dens 450 lumen lysstyrke vil give dig masser af lys. Hvis du løber i en gruppe og gerne vil tale med dine løbekammerater uden at blænde dem, kan du slå det røde lys til. En anden årsag til, at Petzl Actik Core er velegnet til løbere, er, at den som den eneste pandelampe i artiklen har reflekser i remmen. Det betyder, at andre biler eller andre løbere nemt kan spotte dig, så du undgår ulykker.
Når du sætter det lange, hvide lys på, kan du få en kraftig lyskegle med 450 lumen, der kan ses på 90 m. Det sikrer, at du kan se langt og samtidig kan blive set på lang afstand. Det gør Petzl Actik Core Pandelampe til et rigtig fornuftigt valg.
Genopladelig pandelampe med godt lys
Petzl Tikkina Pandelampe er værd at tage et kig på, fordi den er genopladelig og samtidig har en lysstyrke på 250 lumen. Det er en lysstyrke, der ikke kommer i nærheden af Petzl Actik Cores på 450 eller på Black Diamond Storm 400. Alligevel får du med 250 lumen en lysstyrke, der er mere end rigeligt til almindelig hverdagsbrug.
Petzl Tikkina Pandelampe har genopladelige batterier, og det betyder, at du ikke behøve at bekymre dig om at købe batterier. Det betyder også, at du kan spare miljøet for unødvendig belastning, og det taler bestemt i pandelampens favør.
Som en ekstra feature er Petzl Tikkina regntæt, og det betyder, at du kan komme ud at løbe selv i regnvejr. Det er vigtigt at huske på, at den ikke er vandtæt. Den kan ikke tåle at komme under vand, og vi anbefaler derfor ikke at bruge pandelampen til ekstremsport, hvor vand er indblandet.
Petzl Tikkina Pandelampe er en kompakt LED-pandelampe, der giver en kraftig og bred lyskegle. Den er derfor meget velegnet til dig, der skal have en god og stabil pandelampe til dine morgenløbeture. Pandelampens lysdistance er på 50 meter, og det gør den velegnet til de fleste former for hverdagsbrug.
Hovedremmen er ergonomisk designet, så lampen sidder godt og stabilt på hovedet. Det giver dig den bedst mulige løbeoplevelse.
Petzl Tikkina Pandelampe er den billigste pandelampe i vores pandelampe-test. Du får en meget vellavet og holdbar pandelampe til hverdagsbrug, men den kan ikke anbefales til ekstremsport eller terræner, hvor et kraftigere lys er nødvendigt.
FORHANDLER
TOTAL PRIS
GÅ TIL
Genopladelig og ergonomisk
Ligesom sin lillebror BioLite Headlamp 200 kommer BioLite Headlamp 330 med genopladelige batterier. Det gør den ideel til de fleste, der vil have en god pandelampe til deres løbe- eller vandreture. Efter opladning er der strøm i 210 minutter, og du behøver derfor ikke at købe nye batterier, når batterierne er flade. Genoplad dem blot med et USB-stik, og du er klar til at vandre og løbe på alle tidspunkter af døgnet.
Fordi BioLite HeadLamp 330 kun har en lysstyrke på 330 lumen og en lysdistance på 75 meter, kan det ikke anbefales, at du tager den med på meget lange ture i terræn, hvor det er nødvendigt med kraftigt lys. I besværligt terræn er det nødvendigt med ekstra kraftigt lys, og derfor er BioLite HeadLamp 330 kun egnet til kortere vandreture i terræn, som du allerede kender i forvejen.
Når det er sagt, er det dog stadig vigtigt at påpege, at BioLite HeadLamp 330 er mere egnet til ekstreme former for sport end modellens lillebror BioLite HeadLamp 200.
Takket være den ergonomiske hovedrem er BioLite HeadLamp 330 meget behagelig at have på. Lampen sidder ikke uden på remmen, men er i stedet placeret inde i remmen. Batteriet er placeret bagerst på remmen, så vægten er meget ligeligt fordelt. Det giver en mere elegant og praktisk pandelampe, der er så let og behagelig, at du glemmer, at du har den på.
Du kan med hånden vippe lampen op og ned, så du selv kan justere lysets retning, og du kan vælge mellem en række lysindstillinger, der giver dig det lys, som passer til din situation.
Pandelygter til enhver smag
I denne artikel har vi gennemgået seks populære pandelamper, sammenlignet dem og forklaret deres fordele og ulemper. Det har vi gjort, fordi vi gerne vil give dig det bedste udgangspunkt for at vælge den rigtige pandelampe.
Hvilken pandelampe, du skal vælge, afhænger selvfølgelig helt af, hvilke behov og præferencer du har. Hvis du har et stort budget og et stort behov for godt udstyr, kan du vælge blandt de kraftige og lidt dyre pandelamper.
Hvis du derimod er på et stramt budget og gerne vil have den bedste pandelampe til prisen, har vi også fundet et par rigtig gode bud til dig. Det kan også være, at du bare gerne vil have en billig pandelampe, og hvis du kan nikke genkendende til det, har vi også en model til dig.
I vores artikel har vi gennemgået et bredt udvalg af pandelamper, der passer til alle behov. Det har vi gjort ud fra en forhåbning om, at du kan finde den lampe, der passer lige netop til dig.
Kildefortegnelse – her er de tests og artikler, vi har benyttet os af
I denne artikel har vi benyttet os af en række tests og artikler for at gøre vores artikel så fyldestgørende som overhovedet muligt. Vi vil kort gennemgå, hvilke tests og artikler vi har benyttet.
Løberen.dk
Løberen.dk er en hjemmeside, der sælger udstyr og produkter til løbere. På hjemmesiden deles også artikler og tekster, der guider danske løbere til, hvilke produkter de skal købe. I vores artikel har vi benyttet os af en pandelampeguide.
Theclymb.com
Theclymb.com er en amerikansk hjemmeside, der sælger tøj, udstyr og produkter til mennesker med kærlighed til en aktiv livsstil. På hjemmesiden deles også guides, artikler og tekster om alt fra rejsemål til, hvad du skal kigge efter, hvis du skal købe udstyr. I vores artikel har vi benyttet os af en artikel, der handler om, hvad du skal kigge efter når du vil købe en pandelampe.
FAQ
🤩Hvilke pandelamper er bedst til prisen?
Hvis du er ude efter den bedste pandelampe til prisen, er der en model i vores artikel, som du skal tjekke ud, nemlig Black Diamond Spot 350, der giver dig mange af de samme features som Black Diamond Storm 400, men til en meget mindre pris. Du får en pandelampe med mange muligheder, der kan bruges til både hverdag, til vandreture og til ekstremsport.
🧐Hvilken pandelampe skal du vælge, hvis du er på budget?
Hvis du ikke har det største økonomiske råderum, har vi en pandelampe, der vil passe lige til dig. Petzl Tikkina Pandelampen er artiklens absolut billigste pandelampe, og den passer derfor perfekt til dig, der lever på et stramt budget. Dermed ikke sagt at du får en dårlig pandelampe. Petzl Tikkina Pandelampe har en lysstyrke på 250 lumen, og den passer derfor perfekt til langt de fleste hverdagssituationer.
🤔Hvad skal jeg kigge efter i en pandelampe?
Hvad, du leder efter i en pandelampe, afhænger selvfølgelig helt af dine præferencer og behov. Ikke desto mindre er der nogle elementer, som altid er gode at kigge efter, når du vil købe en pandelampe. Det er vigtigt, at en pandelampe har en høj lysstyrke, så du kan se, hvor du løber. Det er også rigtig vigtigt, at en pandelampe har flere lysindstillinger, så du selv kan justere dit lys, så det passer til lige præcis den situation, du er i. Hvis din pandelampe er vandtæt og robust, er det et stort plus, for så kan du have den med på hårde og lange vandreture, hvor vand og regnvejr kan forekomme. Slutteligt er det også vigtigt, at din pandelampe er genopladelig, så du ikke behøver at bruge penge på nye batterier. Det vil også være en fordel, hvis din pandelampe kan genoplades via en powerbank, så du kan genoplade den på farten.
Denne side er anmeldt af: Jakob T. Henriksen Rating 10/10
Andre relevante artikler