Overblik over hvilke produkter der er på markedet
Outdoor livet bliver mere og mere populært hos danskerne. Og hvis der er én ting, som alle sætter pris på, når natten bliver tilbragt i naturen, er det et tæt og stabilt telt.
Vil du gerne ud og opleve naturen? Så kan du få inspiration her. Vi har samlet 10 telte, som alle kan kategoriseres som bedst i test. Vi har nøje udvalgt teltene i denne oversigt, så der er noget for singlen, parret og den store familie. Vi har udvalgt produkterne gennem grundig research, hvor vi blandt andet har undersøgt det enkelte telts popularitet hos både forhandler og forbruger.
Vi samler anmeldelser, priser, ekspertråd og tests. Vores guides er baseret på research og uvildige tredjeparts forbruger-tests.
- Familievenlighed: 9/10
- Kvalitet: 9,5/10
- Værdi for pengene: 9/10
Om Vango Soul 300
Dette telt er præcist, hvad du leder efter, hvis du gerne vil have høj kvalitet til en fair pris. I teltet er der plads til tre personer, og det tager blot 7 minutter at stille teltet op.
Det er designet til primitiv camping, derfor har der fra producentens side været et stort fokus på, at teltet skulle være let at transportere, stille op og tage ned.
Vango Soul 300 har et vandtæt lag på ydersiden, som er fremstillet i Vango Protex Polyester. Vango ejer selv patentet på dette materiale, som sørger for, at du kan være tør og varm hele natten.
Det er blevet testet under EN5912, som er den europæiske sikkerhedsstandard. Det vil sige, at dette iglo telt er vævet af brandnedsættende materiale og ikke mindst er det blevet vejrtestet, så du kan være sikker på, at det ikke bryder sammen, når stormen begynder at ruske i teltdugen.
Testkilder
Når vi laver vores ’bedst i test’ oversigter, kan vi desværre ikke selv komme til at teste samtlige produkter. Heldigvis er der mange andre, som har gjort dette. Derfor kan vi gennem grundig research finde frem til nogle vildt gode produkter, som vi så kan fremhæve for dig.
Vi forsøger altid at finde så mange kilder som muligt, så vi er sikre på, at vi kun skriver om de bedste produkter. Og deri ligger værdien for dig. Du slipper for at læse lange anmeldelser og ende med at købe et dårligt telt – vi har nemlig lavet alt forarbejdet for dig.
I dette tilfælde har vi baseret vores viden om produkter på disse kilder:
TwoBlondesWalking er skabt af Lucy og Fi, som begge elsker naturen og outdoorlivet. De specialiserer sig i vandring, camping og natur.
GetOutWithTheKids er et online magasin, som sætter fokus på relationen mellem forældre og deres børn. Det gør de blandt andet ved at give gode råd til sjove aktiviteter – for eksempel en teltur.
LivingForTheOutdoors er et magasin, der er styret af naturelskere, som er vilde med outdoorlivet. Her publicerer de en række af lærerige artikler om alt fra telte til klatreudstyr.
Vango er ikke blot en teltproducent. De har også stået for en masse tests af telte. De har blandt andet undersøgt, hvilket telt der var det allerbedste i 2019.
Herudover har vi brugt disse kilder til at sammensætte den nedenstående guide, som kan hjælpe dig med at træffe det rette valg.
Vi har brugt artikler fra Friluftsland og DCU, som begge er autoriteter indenfor emnet.
Sådan vælger du det rette telt
Når du skal vælge det rette telt, er der en del ting at tænke over. Du er i vores oversigt blevet introduceret til 10 telte, som alle er populære og af høj kvalitet. Det er dog på ingen måde sikkert, at alle disse passer til dig. Men hvordan vælger du? Her kan du se fire vigtige kriterier, som du bør overveje, inden du køber et nyt telt.
Budget
Vi har valgt at fremhæve telte i alle prisklasser. Det har vi gjort, at vi ved, at det er meget forskellige, hvor meget folk har lyst til at bruge på et telt.
Når du skal vælge et telt, bør du bestemme dig for en prisklasse, som du gerne vil kigge i. Så længe du er lidt fleksibel, kan dette være en god metode, som kan hjælpe dig med at træffe den endelige beslutning. Din prisklasse kan for eksempel være én af disse tre:
- 400 – 1.000 kroner
- 1.000 – 2.500 kroner
- 2.500 kroner og herover
Vi har fremhævet telte, der falder inden for alle disse tre prisklasser. Så når du har bestemt dig for din ønskede pris, kan du gå tilbage og tage et kig på de telte, der rammer ind i dine nye kriterier.
Antal personer
Hvis du har en familie på seks personer, går det nok ikke at vælge et to personers telt. Så bliver børnene i hvert fald slemt skuffede, når de får at vide, at de desværre ikke kan komme med på årets sommerferie i naturen.
Derfor bør du også overveje teltes størrelse grundigt, inden du køber. Vi har valgt at fremhæve telte, som varierer fra 1 personers til 8 personers, så der burde være masser af muligheder for at finde et, der matcher din ønskede størrelse.
Camping eller outdoor
Der er en stor forskel på, om teltet kun skal sættes op på campingpladser, eller om det også skal bruges på traveture i naturen.
Hvis dit telt kun skal sættes op på campingpladser eller i baghaven, behøves du ikke at stille særligt store krav til vægten eller dimensionerne, når teltet er pakket ned.
Hvis du derimod gerne vil have teltet spændt på din rygsæk, når du drager ud på eventyr, så er det utroligt vigtigt, at teltet er let at bære rundt på.
I vores oversigt vejer det letteste telt kun lidt over et kilo, mens det tungeste vejer mere end 20 kilo.
Sæson
Skal teltet kun op om sommeren? Eller skal det kunne holde dig varm selv i vinterkulen? Ikke alle telte egner sig til at blive brugt hele året, men alle telte kan derimod holde til at blive brugt i sommerhalvåret. Derfor bør du overveje, hvilke af årstiderne dit telt skal anvendes mest i, inden du vælger dit nye telt.
Forhåbentligt er det nu blevet lidt lettere for dig at træffe et valg. Hvis ikke, kan du herunder læse mere om de forskellige telttyper. Denne information kan hjælpe dig til at finde ud af, hvilken af de mange telttyper, der passer perfekt til dine behov – og så bliver dit valg blot endnu lettere.
De forskellige telttyper
Der findes en forskellige telttyper, og hvis du læser lidt om disse, kan det være, at du lettere kan træffe en beslutning om, hvilket telt du bør købe. Her er to af de populære typer:
Tunneltelt
Denne type er, som navnet indikerer, formet som en tunnel. Disse telte er ikke fritstående, det skal spændes op i enderne, hvis du vil være sikker på, at det bliver stående. Herudover vil stængerne skulle stå i parallelle buer.
Fordele ved tunnelteltet:
- Rummelig
- Højt komfortniveau
- Ofte apsis til opbevaring
- Let og aerodynamisk
Ulemper ved tunnelteltet:
- Udsat, hvis vinden skifter retning
- Der skal anvendes mange pløkker og barduner
Kuppeltelte
Et kuppeltelt kan også kaldes et iglo telt. Her er der tale om de klassiske telte, hvor teltstængerne mødes på midten i et kryds.
Fordele ved kuppelteltet:
- Fritstående
- Stabile
- Mindre følsom overfor vind
Ulemper ved kuppelteltet:
- Tungt
- Mindre plads til opbevaring
Nu har du læst lidt mere om de to mest populære designs. Og vi har nogle af begge typer i vores testoversigt. Vango Scaffel 300 er for eksempel et tunneltelt, mens Vango Soul 300 er et kuppeltelt.
Materialer – hvilke skal du vælge?
Hvis du gerne vil bruge teltet i store dele af året, kræver det, at teltet er fremstillet i de rette materialer. Der skelnes mellem materialer til inderteltet og yderteltet.
Inderteltet er ofte fremstillet af enten polyester eller bomuld. Fordelen ved begge typer er, at de giver et godt indeklima ved at forebygge kondens.
Yderteltet vil ofte være fremstillet i enten polyester og bomuld eller nylon og polyester.
Fordelen ved kombinationen af polyester og bomuld er, at du får et dejligt indeklima i både koldt og varmt vejr. Ulempen er, at materialet er ret tungt.
Fordelen ved kombinationen af nylon og polyester er, at det er elastisk, holdbart og let. Derfor er det meget populært til trekking og lignende outdooraktiviteter.
Ligegyldigt hvilken sammensætning af materialer, du vælger, bør du sørge for at imprægnere yderdugen. Derved kan du forlænge teltets levetid. Én anden ting, du kan gøre for at forøge teltdugens levetid, er at slå teltet ned, når det ikke bliver brugt. Det er mindre tærende på dugen, hvis teltet er pakket sammen.
Hvor må du overnatte i Danmarks natur?
Hvis du gerne vil tage dit telt med ud i den danske natur, er det nødvendigt, at du sætter dig ind i reglerne for, hvor du må overnatte i den danske natur. Det er nemlig langt fra alle steder, du må sætte dit splinternye telt op.
I Danmark må du kun overnatte i telt på lejrpladser eller i skove, som er markeret med ”fri teltning”. Dette giver meget begrænsede muligheder i forhold til nogle af vores nabolande. Der findes dog stadig en masse skønne steder i Danmark, hvor du frit kan stille dit telt op.
På Naturstyrelsens hjemmeside, kan du se et kort over, hvor du må overnatte. Find det ved at klikke her.
Hvis du finder et sted med fri teltning, skal du dog være opmærksom på, at du kun må overnatte én nat samme sted, og at teltet maksimalt må være beregnet til tre person. Du må dog gerne sætte to telte op samme sted. Så hvis du har et 4, 6 eller 8 personers telt, bliver du nødt til at finde en campingplads, hvis du vil sætte det op udenfor din egen have.
Hvor må du opstille telt i vores nabolande?
I Sverige hersker den såkaldte ”allemandsret”. Det vil sige, at alle har ret til at færdes og sove i naturen. Så længe du viser hensyn til mennesker, dyr og naturen, må du slå dit telt op og sove i naturen. Der findes dog undtagelser, og du bør stadig sætte dig godt ind i reglerne, inden du tager dit telt med op til vores svenske naboer. Læs om reglerne hos Sydsverige.dk.
I Norge gælder stort set de samme regler. Dog med andre undtagelser, dem kan du læse mere om her.
Hvad er forskellen på et dyrt og et billigt telt?
Prisen på teltet svinger utroligt meget. Hvis du lige nu sidder og er lidt forvirret over, hvad forskellen egentligt er på et telt til 500 og et telt til 2.500, kan du blive klogere her.
Den største forskel ligger i valget af materialer. Ved dyrere telte vil især stænger og materialerne i oversejlet samt inderteltet være af langt højere kvalitet.
En anden stor forskel ligger i selve produktionen af teltene. Et billigt telt vil for eksempel ikke have et særligt stort fokus på selve designprocessen, syningerne og finishen.
Hvis du ved, at du vil bruge teltet i mange år, er det en god ide at ofre lidt ekstra. Så slipper du for ubehagelige overraskelser ude midt i vildmarken.
Hvis du derimod bare skal en tur på festival og måske ikke engang vil have teltet med hjem igen derefter, er det en god ide at gå efter en billigere model.
Konklusion
Nu har du fået en masse information om telte, hvordan du vælger, hvor du må opstille dem og meget andet. Herudover har du fået vores forslag til de 10 bedste telte i test. Er du klar til at vælge dit næste telt nu? Så tag et kig på oversigten og vælg det telt, som passer bedst til dig og din familie.
Husk, at telte findes i mange forskellige varianter. Så hvis du ikke leder efter et telt til overnatning i naturen, kan du måske kigge efter festtelte eller et foldetelt, som er perfekt til en god fest i haven.
FAQ
🏆 Hvilket telt er bedst i test?
Vi har samlet en test over de bedste telte på markedet i 2020. Vil du vide hvilken? Kan du læse mere på selve artiklen.
🔍 Hvordan testes telte?
Telte vurderes på deres forskellige funktioner og specifikationer. Slutteligt vurderes de på holdbarhed og brugervenlighed.
🤔 Hvad skal jeg overveje, når jeg vælger nyt telt
Vi hos Adventuresports anbefaler, at du overvejer, hvor ofte du kommer til at bruge det. Derudover skal du overveje hvad dit budget er – der findes telte i mange forskellige prisklasser.
Denne side er anmeldt af: Anders Bertelsen Rating 10/10