Test-oversigt:
Mountainbikes – Topscorer og favoritter

Baseret på vores research og analyser Vi har udvalgt produkter, der scorer højt på de parametre, vi vurderer dem på, men ikke en udtømmende liste over alle produkter på markedet.

På grund af manglende opdatering har vi fjernet alle annoncelinks i artiklen.

7 udvalgte produkter
Baseret på analyse
Udarbejdet af research-specialister Bag Adventuresports er et specialiseret hold af eksperter indenfor forbrugsgoder, hvis fornemmeste opgave er at give dig den bedste vejledning til at finde det bedste produkt til dit behov.

Drømmer du om at opleve naturen fra en ny side? Så er det oplagt at begive dig ud på en mountainbike. Det er en rigtig underholdende og god måde at opleve naturen på, og du får samtidig motion.

Det kan føles overvældende at skulle i gang med aktiviteten, da der i dag er mange forskellige modeller af mountainbikes, du kan vælge imellem.

For at gøre det nemmere for dig, har vi lavet en testoversigt over nogle af de bedste mountainbikes på markedet lige nu. Du kan læse om de enkelte cyklers funktioner og fordele, så du kan finde frem til den helt rigtige model.

Sådan vurderer og udvælger vi produkter på Adventuresports

Vores research team har gennemgået markedet og fundet nogle af de bedste produkter og forhandlere lige nu. Vi har partnerskaber med de fleste store forhandlere, og selvom disse kan have indflydelse på udvalget af produkterne i artiklen, beror vores anbefalinger endeligt på redaktionens professionelle vurdering af de bedste produkter.

Vi vurderer og sammenligner produkter i artiklen på:

    1
  • Officielle og uvildige tests af produkter
  • 2
  • Kundeanmeldelser
  • 3
  • Specifikationer, egenskaber, fordele og ulemper ved produktet
  • 4
  • Garantier, service og omdømme hos forhandleren
  • 5
  • Viden om præferencer hos vores læsere

Vi holder disse parametre op imod pris og kvalitet og kommer med vores subjektive vurdering og anbefalinger til dig. Det er vigtigt at være opmærksom på, at rækkefølgen af produkter ikke er en rangering af produkterne, men nærmere en gennemgang af nogle af markedets bedste produkter til forskellige behov.

Redaktionens anbefalinger

Bemærk, vi har ikke kunne finde uvildige tests i dette emne, og har primært analyseret på kundens egen "test" af produktet i form af alle de kundeanmeldelser, vi har kunne finde om de pågældende produkter, og holdt op imod produktdata og pris.

Trek Marlin 6 2021 - populær terræncykel

Trek Marlin 6 2021 mountainbike er den 5. mest populære terræncykel i kategorien ”Populære” hos Pricerunner. Den er også kåret som den mest populære mountainbike til herrer hos Cykler.dk. Cyklens popularitet skyldes de mange gode egenskaber, som blandt andet indebærer:

  • Attraktivt design med indvendige kabler
  • Shimano Altus-gearing
  • Perfekt til terræn og højder med støddæmpning

Mere om Trek Marlin 6 2021

SPECIFIKATIONER

  • Køn: Herre
  • Geartype: Indvendige gear
  • Bremsetype: Skivebremser
  • Steltype: Aluminium
  • Vægt: 14,5 kg
  • Farve: Rød/sort eller blå/sort

Trek Marlin 6 2021 mountainbike er en super god terræncykel, som mere øvede terræncyklister sagtens kan bruge. Terræncyklen er skabt med fokus på evnen til at klare varierede og hårde terræner og højder. Det er en fordel, hvis du elsker at udfordre dig selv på mere avancerede ruter og terræner. Her har du virkelig mulighed for at udfordre dig selv og udvikle din teknik.

Cyklen er en cross country-model, som er udstyret med en letgående 2×8 geartype. Gearene er Shimano-gear med Altus M315 dual pull på forskifteren og Altus310 på bagskifteren. Det giver dig fuld kontrol over farten selv i udfordrende terræner, så du virkelig kan få farten til at virke til din fordel på stejle op- og nedstigninger.

Udover det har mountainbiken et lækkert og strømlinet design, som skiller sig ud fra mange af de andre mountainbikes på listen. Cyklen har indvendig kabelføring og skivebremser, som er monteret på kædestag. Selve stellet er også stilrent, og det er lavet i Alpha Silver Aluminium, som er med til at gøre stellet så let som muligt.

Se YouTube videoen herunder for at få et visuelt indblik:

Læs mere om Trek Marlin 6 2021

Bianchi Magma 9.1 Deore 2020 - til begyndere som søger udfordringer

Bianchi Magma Deore mountainbike er en af de mest solgte cykler i mountainbike-kategorien hos den danske forhandler Cykelexperten.dk. Det er en god indikation for, at cyklen er super populær blandt forbrugere. Nogle af terræncyklens bedste egenskaber er:

  • God til begyndere
  • Velegnet til skov kørsel
  • Skabt med fokus på fart

Mere om Bianchi Magma 9.1 Deore 2020

SPECIFIKATIONER

  • Køn: Herre
  • Geartype: Udvendige gear
  • Bremsetype: Skivebremse
  • Steltype: Aluminium
  • Vægt: 14,1 kg
  • Farve: Sort og hvid

Hvis du aldrig har kørt på mountainbike før, men drømmer om at begynde at køre ude i de mere terrænprægede naturområder, så er Bianchi Magma Deore mountainbike den perfekte terræncykel for dig. Mountainbiken er super god for begyndere, som ønsker at udfordre dem selv i sværere terræner som i skoven eller på grusveje.

Modellen er designet med fokus på både fart og kontrol. Det gør den utrolig alsidig og god for begyndere. Du kan sagtens komme op i fart og udfordre dig selv på terræncyklen, så du kan opnå en effektiv træning på den. Som bonus er den designet til at være komfortabel for dig at bruge med en god siddeposition.

Mountainbikens standard 29” hjul og hydrauliske skivebremser gør, at du kan køre igennem mudder uden at skulle være nervøs for sikkerheden i din kørsel.

Prismæssigt kommer Bianchi Magma Deore mountainbike til en overkommelig pris, og det er en fordel, når den nu egner sig så godt til begyndere. Derfor fortjener mountainbiken udnævnelsen som oversigtens ”Bedst til prisen”-model.

Se YouTube videoen herunder for at få et visuelt indblik:

Læs mere om Bianchi Magma 9.1 Deore 2020

SCOTT Aspect 760 2021 - god MTB for nybegyndere

SCOTT Aspect 760 2021 mountainbike er blandt de mest populære cykler i mountainbike-kategorien hos den danske forhandler Cykelexperten.dk. Cyklens store popularitet blandt kunderne har sammenhæng med de mange gode egenskaber. Et udpluk af egenskaberne er:

SCOTT Aspect 760 2021
  • Fantastisk hardtail bike
  • God, let vægt
  • Høj kvalitet

Mere om SCOTT Aspect 760 2021

SPECIFIKATIONER

  • Køn: Herre
  • Geartype: Udvendige gear
  • Bremsetype: Skivebremse
  • Steltype: Aluminium
  • Vægt: 14,5 kg
  • Farve: Rød og sort

SCOTT Aspect 760 2021 er endnu en terræncykel, som kan være et rigtig godt valg for nybegynderen, der gerne vil ud at opleve naturen på en ny, udfordrende og sjov måde. Terræncyklen har et redesignet stel, som oprindeligt udkom i 2020. I den nye udformning har den smidt en del vægt. Her er tale om en relativ let mountainbike, og det er et plus.

Cyklen er generelt lavet i gode kvalitets-komponenter, skivebremser og aluminiumsstel. Du får en god og holdbar terræncykel, som du vil kunne bruge flere år ud i fremtiden, hvis du vedligeholder den ordentligt.

Du bør være opmærksom på, at modellen her er en hardtail. Det vil sige at cyklen kun har én afdæmper, som er placeret ved forgaflen. Cyklen har et solidt stel og en ”hård hale” bagtil, som påvirker affjedringen i cyklen. Om det er en fordel eller en ulempe afhænger af din personlige kørestil og præferencer.

Mountainbiken har en attraktiv pris, som gør den til et godt køb – specielt for nybegynderen eller den prisbevidste køber.

Se YouTube videoen herunder for at få et visuelt indblik:

Specialized Rockhopper 2021 - ekstra god til kuperet terræn

Specialized Rockhopper 2021 mountainbike til herrer er blandt de mest populære blandt herremodellerne hos den danske forhandler Cykler.dk. Populariteten har terræncyklen opnået takket være de mange gode egenskaber, som gør den til et godt køb. Nogle af cyklens bedste egenskaber er:

  • Let aluminiumsstel
  • Radius CX7 skivebremser
  • Suveræn Shimano gearpakke

Mere om Specialized Rockhopper 2021

SPECIFIKATIONER

  • Køn: Herre
  • Geartype: Shimano Altus FD-M315
  • Bremsetype: Skivebremser
  • Steltype: Aluminium
  • Hjulstørrelse: 27,5” – 29”
  • Farve: Rød eller gul

Hvis du elsker at udfordre dig selv på kuperede terræner, så er Specialized Rockhopper den perfekte mountainbike for dig. Med terræncyklen er der tale om en sublim mountainbike, som kan klare sværere terræner af næsten enhver kaliber. Du får altså her mulighed for at få super gode cykel- og træningsoplevelser.

Cyklen er spækket med kvalitetsudstyr. Den har Radius CX7 mekaniske bremser, som er kendt for at være enormt slidstærke. Shimano-gearing på forskifteren og bagskifteren tillader dig at styre farten meget mere effektivt.

Sammenlignet med nogle af oversigtens andre modeller, har du her en mountainbike, som henvender sig mere til den øvede cyklist fremfor begynderen. Cyklen er bygget til at kunne opnå fart på de mere krævende terræner, og det er ofte ikke den vigtigste egenskab for en nybegynder. Hvis du er nybegynder, kan der være bedre muligheder til dig i vores oversigt.

Se YouTube videoen herunder for at få et visuelt indblik:

Læs mere om Specialized Rockhopper 2021

Trek Marlin 6 Women’s 2021 - populær mountainbike til damer

Trek Marlin 6 Women’s 2021 mountainbike har nogle rigtig gode egenskaber, som har gjort den til en af de mest populære modeller i kategorien Damecykler hos den danske forhandler Cykler.dk. Et udpluk af egenskaberne er:

  • Komponenter i stærk kvalitet
  • Geometrisk design med fokus på komfort
  • Velegnet til skov, grus og stier

Mere om Trek Marlin 6 Women’s 2021

SPECIFIKATIONER

  • Køn: Dame
  • Geartype: Indvendige gear
  • Bremsetype: Skivebremser
  • Steltype: Aluminium
  • Model: Cross country
  • Farver: Lilla eller Turkis

Trek Marlin 6 Women’s er søstermodellen til herre-mountainbiken af samme navn, som vi har udnævnt som topscorer i overblikket her. Hvis du var vild med herremodellen, men søger en mountainbike til damer, så har du her et oplagt bud på en mountainbike til dig.

Ligesom herremodellen er mountainbiken her skabt med fokus på komfort og stabil kørestilling – den er bare bygget med fokus på kvindekroppen. Terræncyklen har et stilrent design med indvendige kabler og skivebremser, som er monteret på kædestag. Det kan være en lækker detalje for nogle forbrugere.

Mountainbiken er udstyret med en letgående 2×8 geargruppe, der består af solide Shimano-gear på forskifteren og bagskifteren. Det giver dig fulde styring af farten, som du kan vende til din fordel. Geargruppen er en super egenskab ved terræncyklen, som kan være med til at forbedre din kørestil.

Prismæssigt kommer mountainbiken til en overkommelig pris, som dog placerer sig i den dyrere ende af prisskalaen i oversigten her. Cyklen er alle pengene værd, hvis du er en lettere øvet cyklist, som gerne vil teste de sværere terræner af.

Cube Access WS EAZ 2021 - Mountainbike med behagelig siddegeometri

Cube Access WS EAZ 2021 er en anerkendt mountainbike. Den har en række fordele, der gør den til en af de mest populære modeller i Mountainbike-kategorien hos den danske forhandler Cykler.dk. Blandt terræncyklens bedste egenskaber er:

  • Hydrauliske bremser
  • Indvendig kabelføring
  • Behagelig geometri

Mere om Cube Access WS EAZ 2021

SPECIFIKATIONER

  • Køn: Dame
  • Geartype: Shimano gear
  • Bremsetype: Hydrauliske bremser
  • Steltype: Aluminium
  • Vægt: 14,5 kg
  • Hjulstørrelse: 27,5” eller 29”

Hvis du søger en mountainbike, hvor komforten er i fokus, så bør du tage et nærmere kig på Cube Access WS EAZ 2021. MTB’en garanterer dig komfort i verdensklasse, da den er designet med god siddegeometri. Det specielt en god egenskab, hvis du finder andre mountainbikes ubehagelig at sidde på i længden.

Mountainbiken er udstyret med fleksibel SR Suntour XCT Disc-forgaffel, som giver dig helt op til 100 mm vandring. Med stor præcision afkoder den underlagets variationer, og det skaber et stabilt og behageligt flow, når du kører på længere og mere udfordrende terræner.

Cyklen er også fleksibel takket være det brede Shimano-gearsystem, som indeholder hele 24 gear-niveauer. Her har du altid mulighed for at vælge et gear, som kan give dig maksimal kraft og hastighed, alt efter hvordan terrænet ændrer sig på din rute.

Som ekstra bonus kommer modellen til en attraktiv pris. Terræncyklen placerer sig omkring midten af den prisskala, som cyklerne repræsenterer i oversigten her. Her får du en god mountainbike, som er bygget med fokus på komfort til en fair pris.

Cube Aim 2021 - alsidig mountainbike til piger og kvinder

Cube Aim 2021 er en super fin mountainbike, som er blevet en af de mest populære modeller hos den danske forhandler Cykler.dk blandt mountainbikesene til piger og kvinder. Cyklen har en række fordele og egenskaber, som tiltaler forbrugerne. Blandt de vigtigste er:

  • Komfortabel, oprejst sidde-geometri
  • Shimano-gearing
  • Letvægtsaluminiumsstel

Mere om Cube Aim 2021

SPECIFIKATIONER

  • Køn: Dame
  • Model: Cross country
  • Bremsetype: Skivebremser
  • Steltype: Aluminium Lite
  • Vægt: 14,7 kg
  • Hjulstørrelse: 27,5” eller 29”

Leder du efter en mountainbike til alsidigt brug, som er brugervenlig og kvalitetssikker? Så bør du tage et nærmere kig på Cube Aim 2021. Mountainbiken kan bruges af både nybegyndere og mere øvede cyklister, da den er super nem og sikker at bruge.

En fordel ved mountainbiken er, at du kan bruge den til flere forskellige formål. Du kan køre til og fra skole eller arbejde på den, men den kan også sagtens klare mere udfordrende terræner, når du begiver dig ud i skoven, på grusveje eller stier. Her har du altså en terræncykel, som er super alsidig i brug.

Mountainbiken bliver promoveret for letvægts aluminiumsstellet, som skulle gøre det nemmere for dig at opnå en høj fart. Cyklen er dog ikke den letteste i oversigten her – tværtimod kan du finde flere modeller, som vejer mindre end terræncyklen her. Vær opmærksom på det, hvis du overvejer at investere i den.

Prismæssigt placerer Cube Aim 2021 sig i den lavere end af prisskalaen. Med mountainbiken får du en terræncykel med mange gode fordele til en fair pris. Det gør den til et godt køb for mange.

Hvad skal du overveje, før du køber en mountainbike?

Det er forskelligt fra person til person, hvilken mountainbike der er den bedste. Derfor er det vigtigt, at du indtænker dine egne behov i din beslutning. Hvis du er i tvivl om, hvad du skal være opmærksom på, så får du herunder en liste, som er god at have med i tankerne.

 

Forskellen på mountainbikes og almindelige cykler

En god ting at være opmærksom på er, hvad der kendetegner en mountainbike. I dag kan nogle almindelige cykler minde om en mountainbike i designet, men de har ikke de samme egenskaber, som er nødvendige i en mountainbike.

Du kan kende en mountainbike på en række punkter:

  • De har ofte bredere dæk end almindelige cykler
  • De har en meget solid/tyk ramme
  • De har et lige styr
  • De har meget lave gearinger, så de kan gøre op og ned ad bakker

Størrelsen på mountainbiken

Inden du investerer i en mountainbike, bør du overveje, hvilken størrelse du skal gå efter. Størrelsen på mountainbiken afhænger af din højde og refererer til stellet – præcis som en almindelig cykel.

Det kan påvirke din kørestil negativt, hvis din mountainbike er enten for stor eller for lille til dig. Det kan også gøre det mindre sikkert at køre på cyklen, så sørg for at være sikker på, at du køber den i den rigtige størrelse.

Typen af terræn

Du bør også tage det potentielle terræn med ind i dine overvejelser. Hvilke områder har du tæt på dit hjem? Er der meget bakket i området, som du overvejende kommer til at køre i, så bør du kigge nærmere på gearingen i de mountainbikes, som du overvejer at købe.

Er underlaget derimod meget ujævnt – for eksempel ude i skoven, hvor der er mange knolde og rødder – så skal du give dækkene mere opmærksomhed. På den måde sikrer du dig en mountainbike, som passer til køreområdet.

Udstyr

Udover cyklen skal du have styr på dit udstyr. Der er meget andet udstyr, der kan give dig en bedre og sikrere oplevelse. Det er for eksempel:

Gå efter en mountainbike, som du har råd til

Kvalitet og pris går ofte hånd i hånd – men ikke altid. Med lige netop mountainbikes er det faktisk muligt at få en super god model til omkring 4000-6000 kr., hvis du blot kører i din fritid. Prisen kan svinge, alt efter hvilke egenskaber du gerne vil have, men generelt er det muligt at få rigtig gode mountainbikes til en relativt overkommelig pris.

Om du får en god mountainbike for dine penge, afhænger af cyklens udformning. Hvis du for eksempel sidder bedst oprejst, men stellet er skabt til en foroverbøjet siddeposition, så vil cyklen ikke være optimal for dig. Husk altid at inddrage dine personlige præferencer, når du skal købe en mountainbike.

FAQ

Hvad er en mountainbike?
En mountainbike eller terræncykel er en cykeltype, der oprindeligt er skabt til kørsel i råt terræn. Typisk har cyklen lige styr, tyk ramme og brede dæk med grove dækmønstre.
Hvilken hjulstørrelse er normal?
De fleste nye modeller er med hjulstørrelse 29”. Andre benyttede hjulstørrelser er 27,5” og 26” – sidstnævnte ses ofte på ældre modeller.
Hvilke bremser har mountainbikes?
Mountainbikes er normalt udstyret med hydrauliske eller mekaniske skivebremser.

Tidligere anmeldte produkter – nu udgået

ghost-img

Nedenfor finder du produkter, som vi tidligere har belyst. Det har ikke været muligt for os at identificere forhandlere af disse modeller, men vi har beholdt dem i artiklen, såfremt informationen skulle være til gavn for dig som læser.

Kildemoes Intruder MTB 20” 2020

Cube Attention SL 2021

Witt E-bike E-Hardtail elcykel

Bedøm denne artikel

Klik på en stjerne for at bedømme